Innovation Factory North
Udflytningen af produktion og andre kerneaktiviteter har haft konsekvenser for danske virksomheders konkurrenceevne. Mange danske virksomheder har måttet konstatere, at når produktionen flyttes til udlandet, så forsvinder kompetencerne og dermed også evnen til at udvikle nye unikke produkter og fleksible processer. Netop denne udvikling af unikke produkter og fleksible processer har været med til at sikre en høj værditilvækst. I dag giver den fjerde industrielle revolution (Industri 4.0) dog lande som Danmark en enestående mulighed for at producere billigere, mere effektivt og lokalt og herved vinde tabte arbejdspladser tilbage.
Innovation Factory North (IFN) vil skabe et sammenhængende økosystem for innovation baseret på industri 4.0 teknologier. Industri 4.0 bygger på en datadrevet tilgang til produktionen, hvor intelligente og fleksible maskiner arbejder sammen som selvorganiserede produktionssystemer, og hvor forskellige supply chains integrerer og koordinerer med hinanden i realtime. Økosystemet involverer både regionens teknologileverandører, industrielle SMV'er (teknologiaftagere) og videninstitutioner. Formålet er at styrke innovation og produktivitet i regionens SMV'er gennem både videnudvikling og videnanvendelse.
Erhvervsstyrelsen har bevilliget ca. 18,2 millioner kroner til realisering af projektet gennem regionalfondens innovationssamarbejder.
Nyhedsfeed
-
28.10.2022
Gå ikke glip af IFN Messen d. 29. november
"Gør din produktion digital": Et tætpakket program er nu tilgængeligt for Innovation Factory North messen d. 29. november. Deltagelse er gratis* og tilmeldingen bør ske senest d. 25. november.
-
28.10.2022
Awareness 21 og 22 er i gang med hele 14 virksomheder
Innovation Factory North fortsætter med at engagere danske produktionsvirksomher. Hele 14 virksomheder er nu startet på hhv. Awareness 21 og Awareness 22 her i efteråret.