Kenneth Thyssen Christophersen, Produktionsleder, TeeJet Technologies Denmark ApS
"Det vigtigste, vi har fået med her, er den basisforståelse af, hvor lidt, der rent faktisk skal til for at gøre en forskel i en SMV. Altså der er nogle Industri 4.0 elementer, der ligger lige til højrebenet, som man kan tage og arbejde med på vores niveau. Vi så jo materialet med en helt ny BMW fabrik, og det behøver jo slet ikke at være så avanceret, før det giver mening for os."
Claus Nørgaard Mortensen, Supply Chain manager, Ergonomic Solutions manufacturing a/s
"For os har [deltagelse i IFN] været et spørgsmål om at holde os up-to-date med udviklingen på det akademiske område, da vi er meget funderet i drift ligesom mange andre virksomheder er. Det har været vanvittigt vigtigt at få sparring, dels med andre virksomheder, men også kontakten til universitetet. I de 20 år jeg har arbejdet her, har vi nok haft studiegrupper indover mere eller mindre altid, men vi har ikke haft dem så intensivt før. Studiegrupperne har givet os mulighed for at arbejde mere specifikt med et område, som vi har haft for travlt til at kigge på selv. Det har frigivet flere ressourcer."
Benny Jensen, Plant Manager, Morsø Jernstøberi A/S
"Vi har været super glade for at deltage i Innovation Factory North. Det er en rigtig god måde at tving folk som mig til at tænke struktureret. Jeg tror ikke vi kunne have gjort det lignende selv."
Jacob Bøhme, VP Supply Chain & Manufacturing, JKF Industri A/S
”Efter deltagelse i Innovation Factory North er vi blevet bekræftet i hvad vi vil, og vi kan se at andre virksomheder sidder med lignende tanker som os, så vi er kommet længere i vores erkendelsesproces og har nu fået defineret et team og givet dem værktøjer til at komme i gang. Vi havde en del ideer før, men er nået længere efter deltagelsen i Innovation Factory North.”
Jacob R. Muff, Project Portfolio Manager, Velux A/S
”Jeg synes det har været super spændende at høre hvordan andre virksomheder forholder sig til digitaliseringsudfordringer. Om man er en stor virksomhed som prøver at digitalisering et lille område eller en lille virksomhed som prøver at digitalisere hele forretningsmodellen, det synes jeg var rigtig spændende at betragte. Også hvor henne i forsyningskæden virksomhederne er placeret – er man dem som modtager digitale værktøjer eller udbyder dem, altså teknologileverandøren? Fordi der er virkelig stor forskel på den værdi man ser og de udfordringer man ser i processen.”
John Stegger Jensen, PTA, Actulux A/S
”Gennem vores deltagelse i Innovation Factory North har vi fået en bedre overblik og forståelse af Industri 4.0. Derudover er det også blevet tydeligt for os, hvor vigtigt det er at inddrage medarbejderne i Industri 4.0”
Thomas Christsensen, Technology Manager, Dansk Salt A/S
”Vi oplevede, at awareness forløbet gav god inspiration og gode muligheder for networking, men vi forventer først at få et egentlig afkast af vores investerede ressourcer i forbindelse med demonstrator forløbet. Her forventer vi at kunne få omsat den gode inspiration til konkrete tiltag.”